Billeder på arbejde - hvorfor??

Kunsten kan være en katalysator for mental energi.
Kunsten kan påvirke stemningen og skabe rum for passion og engagement.
Kunsten kan fremme tilfredshed og animerer til at gå nye veje.
Kunsten kan fremme lysten til forandring og handling.


       

"Vandfald, Island"
priv.eje




  

Selv et relativt mindre billede er med sin komprimerede tæthed i stand til at "løfte" et stort rum.

  

Et billedes kvaliteter skal kunne mærkes både på afstand og tæt på.





  

Budgetmøde på Flensborghus

"Hov vægter! Klokken er slagen tolv!"

Hos Sydslesvigsk Forening på Flensborghus:

Stille fra sin plads på endevæggen i det smukke, gamle repræsentations- og mødelokale forsøger billedet fra Mols Bjerge med sin optimistiske farveklang at bidrage med lidt energi og musik ved receptioner, møder og forhandlinger.
Her er det Folketingets Fem-mandsudvalg, der med Venstres Kim Andersen som penne- og ordfører er til budgetmøde med repræsentanter fra det danske mindretal i Sydslesvig på Flensborghus. 450 millioner kroner fra den danske statskasse skal fordeles, så de gør bedst gavn for den danske sag mellem Ejder og Skelbæk.






  

Syddjurs Rådhus, Ebeltoft

Kvinde på skovbund var i sin tid blevet anskaffet af Rosenholm Kommune til borgmesterkontoret på rådhuset i Hornslet.
Med kommunesammenlægningen har billedet nu farladt de hjemlige cigarduftende omgivelser og fået en ny placering i et mødelokale på Syddjurs Kommunes rådhus i Ebeltoft.
Her kan billedet under længerevarende møder af og til friste byrådspolitikerne til at længes efter en lille blund i den duftende skovbund.


  

Læreruddannelsen i Aarhus

Vand er liv.

VIA University College - Læreruddannelsen i Aarhus, Trøjborg, erhvervede billedet "Vandløb" til foyeren i den gamle hovedbygning for Århus Seminarium i december 2012.
Maleriet tog sit afsæt i en bjergbæk i Øvre Harz.
Kunstudvalgets julegave til de studerende og de ansatte, som her bliver mødt af en lys og venlig hilsen i hverdagen.





  

Hornslet Bibliotek Djursland

Farveklang fra Helgenæs i Hornslet.

Fra sin oprindelige plads i trappeopgangen på Hornslet Bibliotek har det ældre billede fra Helgenæs efter ombygningen af Hack Kampmanns smykkeskrin af et hus fundet en ny pladsering i bibliotekets lyse møde- og personalerum. Her funkler det tyve år gamle billede frisk og klart, som om det var malet i går og giver energi og vitaminer til bibliotekets ansatte og brugere hver dag.