Crawl 140x180cm Efterskolen Helle
2013

Efterskolen Helle i Gjerrild nord for Grenaa lod en stor tilbygning med multisal opføre i 2012.
Skolen valgte at give det nye foyerområde en markant profil med to malerier, der rummer en positiv appel til skolens unge mennesker, der er på vej.



  

Ung mand foran hvide skyer 140x180cm Efterskolen Helle 2013

  

Foyeren på Efterskolen Helle


  

(Presseklip)


  

"Hvilken Vej?" del IV 140x180cm Hvilsager-Lime Sogn

Hvilsager-Lime menighedsråd på Djursland bestilte en større udsmykning til et nybyggeri ved Hvilsager Præstegård.
Udsmykningen blev udført i tæt kontakt med den meget engagerede sognepræst Lars Nymark og menighedsrådet, herunder værkstedsbesøg af menighedsrådet, der interesseret fulgte med i tilblivelsen af udsmykningen, som består af fire store malerier på 140x180cm.
Hele processen fra idefasen over de forskellige stadier i tilblivelsen af udsmykningen var præget af et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem præst, kunstner og menighedsråd. En ægte solstrålehistorie.
Interesserede er velkomne til at se malerierne i Hvilsager Præstegård.
Man kan ringe til sognepræst Lars Nymark på tlf. 86997019, som gerne vil låse op.

  

Hvilsager Præstegård. Sognepræst Lars Nymark holder tale ved indvielsen af udsmykningen.

Konfirmandstue får nyt look
Af Mette Søndergård
meso@amtsavisen.dk
Konfirmandstuen i Hvilsager Præstegård kan se frem til at få en ny udsmykning på væggene. Fire store malerier har kunstneren Hans Clausen fra Skørring nemlig malet til lokalet, som også bruges til menighedsrådsmøder, sognemøder, dåbs- og forældreaftener samt studiekredse.
Da Hvilsager og Lime menighedsråd restaurerede den gamle forpagterbolig ved præstegården, blev man enige om, at væggene skulle udsmykkes på en måde, som passer til det, der i løbet af året foregår i rummet.
Det er nu blevet til fire store malerier, som hedder "Hvilken Vej". Hvert billede viser en figur, hvis adgang til en vej er besværet af enten bevoksning, kløfter og skrænter, mure, bygningsklodser og trapper eller vand, damp, røg og skyer.
Kunstneren Hans Clausen siger selv om udsmykningen:
- Menneskefiguren, som går igen i alle fire billeder, er en anonym mand. Figuren fremstår i en ikonagtig enkelthed, som skal gøre det lettere at opfatte den som et identifikationsobjekt. Inspiration til billedernes landskaber har jeg blandt andet hentet i Rosenholmskoven, landsbyerne på øen Thera i Kykladerne og klinterne på sydspidsen af Helgenæs. Hvert billede har sit eget farveunivers og sin egen farveklang, og penselføringen er synlig med en åbenhed, der skal give betragteren mulighed for "male videre" med øjnene, siger han.
Fernisering af ny udsmykning
Anden pinsedag mandag 28. maj kl. 11.30 i Hvilsager Præstegård i forlængelse af formiddagens højmesse.
udgivet 19. Maj 2007


  

Skolebørn fra Tarp i Sydslesvig spiser frokost i salen på den nybyggede lejrskole "Vesterled" i Sdr. Haurvig, på Holmsland Klit, 12 km syd for Hvide Sande.

  

Midt i klitterne i Sdr Haurvig på Holmsland Klit, 12 km syd for Hvide Sande, ligger lejrskolen Vesterled.

Grænseforeningerne for de gamle Ringkøbing og Ribe Amter erhvervede efter krigen en militærbarak og indrettede den til lejrskole for børn fra de danske skoler i Sydslesvig.

Efter igennem 60 år at have været den trygge ramme om sydslesvigske børns uforglemmelige ophold i et stykke Danmark, de sidenhen aldrig har glemt, var bygningen slidt ned.
Der var behov for en ny tidssvarende bygning.

Ved hjælp af A. P. Møller-fonden er det lykkes at opføre en ny tidssvarende bygning, som nu står og lyser op i klitlandskabet.

Malerierne til spisesalen blev udført af en dreng, der selv har haft solfyldte ophold på stedet - som spejder og som skoledreng.
Billederne hedder: " Vesterled - en del af os. Sydslesvigs børn siger tak!"

Og takken gælder alle de mennesker, der gjorde - og stadig gør det - muligt for Sydslesvigs børn at opleve et varmt og venligt stykke Danmark.


  
I anledning af 50- års jubilæet for København-Bonn erklæringerne, som sikrer rettighederne for hhv. det tyske mindretal nord for grænsen og det danske syd for grænsen, bestilte Sydslesvig Forening en udsmykning til den nyrenoverede teater- og festsal på Flensborghus i hjertet af den gamle havneby.

Udsmykningen hedder "Bro", her forstået som såvel markeringen af en grænse som et mødested for mennesker fra nord og syd, der søger dialogen i stedet for at dyrke konfrontationen. (Detalje af venstre billede.)

  

Til jazzkoncert i den restaurerede sal på Flensborghus.

  

Og til ældrekaffe, hvor sangbøgerne er kommet frem og billederne synger med fra væggene.


  

Billedet Eminönü/Istanbul lyser op i huset Edison, Aarhus Universitet, Ingeniørhøjskolen på Katrinebjerg.

  

Aarhus Universitet, Ingeniørhøjskolen i huset "Edison" på Katrinebjerg.

(Ingeniørhøjskolen valgte en anden kunstner.)


  

Et tilbageblik:
Hornslet Rådhus blev bygget i 1984.
Fra dette år stammer det otte meter lange billede, som oprindeligt havde mere plads og luft omkring sig.
Lokaleomrokeringer i kommunens forvaltning har medført, at billedet nu er blevet klemt inde mellem kontormøbler, akustikplader og opslagstavler.






  


Flensborghus Billedet svinger med, når der spilles op til dans i festsalen.



  

"Vesterled" Holmsland Klit, juni 2014

Mens ørene ligger foran talerens fod, kan øjnene gå på en fornøjelig vandring gennem billedet.